Ch KIANDA´S X-TASE BOY

Ødemand, som han kaldes af de indviede, flyttede hjem til os i Oktober 96, i forbindelse med at vi flyttede i hus. På det tidspunkt var han lige omkring 5 år gammel og vores andre hankatte var henholdsvis 1 år og ½ år gamle. Da vi lige var flyttet var vores hankat, IC Djamal Gyldenløve, lidt utryg ved situationen, så han bød bestemt ikke den nye rival velkommen. Derfor valgte vi at lade Ødemand flytte ind i computerrummet, da han ikke strinter.

Nu er Djamal blevet kastereret og det har gjort at Ødemand ikke længere behøver at bo i vores computerrum.

Ødemand er en nem kat, nus ham bag øret og han vil gøre hvad som helst for dig, samt elske dig for tid og evighed. Vi har allerede brugt Ødemand til et par kuld og selvom det er et stykke ude, er han beslægtet med en af vores andre hankatte, IC Tilia Nova`s Ingjalf.

I en alder af 9 år har vi valgt at kastere Ødemand, da vi synes at han har fortjent at slippe for at opvarte damerne:-) Så nu går han og er en hygge/legeonkel for killingerne og det nyder både han og de!

Desværre nåede Ødemand ikke og nyde sit otium særligt længe. Han fik lungebetændelse, 2 gange i træk, og blev isoleret fra de andre katte, da han efter den sidste lungebetændelse nøs meget og samtidig begyndte at savle.

Dyrlægen prøvede, alt hvad hun overhovedet kunne komme i tanke om, og alle de test det var muligt at få foretaget, blev udført. Landbohøjskolen blev kontaktet men lige lidt hjalp det. Til sidst, da ingen behandling hjalp og han blev dårligere og dårligere, samt tabte sig drastisk, uden at vi kunne finde en grund, blev han aflivet.

Ved obduktionen viste det sig, at alle hans indre organer var intakte og at han egetlig var i ganske god form, for en herre i hans alder. Men i næse/svælg-området fandt dyrlægen en svulst, det var den der havde siddet og generet ham hele tiden, og det var derfor at han altid nøs og var snottet. Den sad på en sådan måde, at det ikke ville have været muligt, at se den på en scanning og ej heller at fjerne den. Desuden var der metastase op i hans hjerne, så det havde været et spørgsmål om tid, inden han var bukket under. Det forbavsede dyrlægen at han overhovedet havde overlevet så længe.

Nu ligger Ødemand i løbegården, ved siden af Rolf, som var hans ven i de sidste par måneder af hans liv, mens han var isoleret i vores soveværelse fra de andre. Set i bakspejlet er det en trøst at vide at vi gjorde det rigtige.