Som regel er opvæksten af killinger temmelig uproblematisk, da hunkatten vil give killingerne die indtil det bliver tid for dem, at lære og spise rigtig mad. Man kan gøre det på mange måder, jeg har valgt at beskrive den måde vi har brugt alle årene, da den har vist sig, at virke perfekt for os og vores killinger. Erfaringen er baseret på 62 kuld fordelt på 15 år.

Her er der 2 hunkatte der deles om at opfostre deres killinger sammen, det er dog ikke altid, at det kan lade sig gøre, men som regel har mødrene ikke noget imod, at deles om en kasse og tage fælles ansvar for killingerne. I det her tilfælde var killingerne født med 4 dages mellemrum, og den ene mor havde fået 5 killinger, mens den anden kun fik 1 killing, så her var det rart, at de kunne enes om at opfostre de 6 killinger sammen.

Den dag killingerne bliver født bliver de vejet og det fortsætter jeg med 1 gang om dagen indtil de er min. 4 uger gamle. Som regel prøver jeg, at veje dem på ca. samme tid hver dag. Det første døgn kan deres vægt godt stå stille og de kan også godt tabe et par gram. Hvis en killing ikke tager på eller taber sig lidt når det første døgn er gået, vejer jeg den som regel 2 gange om dagen; morgen og aften. Som regel vil jeg også lave lidt KMR-mælk og give killingen som supplement, begge gange den vejes. Jeg bruger KMR-mælk der er færdigblandet i dåse. Da KMR-mælk på dåse kun kan holde sig frisk i 72 timer, tager jeg det fra som jeg tror jeg skal bruge det første døgns tid, alt efter om det er 1 eller flere killinger der skal have lidt ekstra. Resten af dåsens indhold hælder jeg over i en isterningeboks eller pose, helst i pose det er nemmere og mere hygiejnisk at bruge. Så har jeg så jeg kan tø op og bruge udover de 72 timer som det kan holde sig friskt. Det kan være lidt svært at få ned i isterningeposen, så jeg bruger gerne en tragt; det er en jeg har købt kun til det brug.

Hvis killingerne virker sunde og friske, vejer jeg dem kun 1 gang om ugen, efter de første 4 uger. Er jeg lidt i tvivl om de tager nok på, så fortsætter jeg med at veje dem 1 gang om dagen, så længe jeg synes det er nødvendigt. Nogen gange er det kun en eller et par af killingerne der bliver vejet 1 gang dagligt. Og hvis killingerne får dårlig mave når de starter op på fast føde, kan jeg godt finde på, at genoptage vejningen 1 gang dagligt, bare for at være på den sikre side.

Når jeg skal give killingen KMR-mælk, bruger jeg en engangssprøjte, enten på 5 ml eller 10 ml, igen afhængigt af hvor mange der skal have. Killingen får KUN supplement hvis den har suttereflekser. Har den ingen suttereflekser er det meget svært at give den noget som helst og du bør snakke med dyrlægen om hvad han/hun vil foreslå.

Når killingen har fået supplement af mig, lægger jeg den ned foran dens mor, som så vil klare rengøringen af killingen. Er der noget KMR-mælk tilbage i sprøjten får morkatten det tilbudt, hvilke de som regel er helt vilde med:-) Sprøjten regøre jeg under rindende, koldt vand, tørre den af og lægge den ind i et specielt rum i køleskabet. På den måde kan man godt genbruge den indtil killingerne ikke længere har brug for hjælp, hvorefter den smides ud.

Når killingerne er ca. 4 uger gamle begynder de så småt at kravle ud af fødekassen, nogle gør det lidt før andre lidt efter, det afhænger helt af deres individuelle udvikling. Når de begynder at kravle ud af kassen og undersøge omgivelserne, kommer de som regel i kontakt med deres mors mad og nogle killinger prøver som regel at spise tørkosten, men det er ikke altid, at deres tænder er godt nok udviklet til det projekt:-)

Vi tilbyder dem gerne en blanding af torskerogn og creme fraiche, og det plejer gerne at være noget de gerne vil spise. Vi serverer det gerne på en flad tallerken, og nogle killinger stikker hovedet ned og spiser lige så fint fra starten af, andre vader rundt i maden og kan slet ikke finde ud af det. Andre står bare ved tallerkenen og snuser og snuser, gerne OP i luften, for indtil nu har de jo ligget hos deres mor og diet OPAD, så mad bør da komme foroven? Jeg plejer gerne at tage lidt af blandingen på en finger, åbne munden på killingen og skrabe blandingen af inde i munden. Nogle killinger er dog så hurtige, at de får bidt godt og grundigt i min finger INDEN jeg får fjernet den og killingers tænder er syle skarpe! Så man kan som alternativ bruge en teske, det tager deres tænder ikke skade af.

Sådan en killing er næsten umulig at få tørret ordentligt, da torskerogn og creme fraiche er noget frygtelig fedtet noget at få af igen. Jeg endte med at vaske samtlige killinger i kuldet i køkkenvasken hver gang de havde spist!

Efter ca. 1 uge begynder jeg at blande tun i vand, makrel i tomat eller Hills killinge-dåsemad i blandingen. Der står hele tiden Hills killinge tørkost ved siden af vådmaden samt rent vand. Hvis killingerne er meget interesseret i tørkosten men ikke kan tygge det, har jeg indkøbt en elektrisk kaffemølle til at knuse tørkosten, som jeg så drysser ned over tørkosten eller blander i vådmaden. De får tilbudt vådmad 2 - 3 gange om dagen, alt afhængigt af hvor meget de og deres mor spiser. Er det meget varmt i vejret kan jeg også finde på, at koge noget vand på elkedelen, lade det dampe af til det er koldt og hælde det over noget Hills killinge tørkost i en tupperware eller anden plastik beholder. Når tørkosten har suget alt det vand det kan, og det er som regel meget, giver jeg noget af det opblødte tørkost til killingerne, evt. blandet op med deres vådkost, og resten sætter jeg i køleskabet til dagen efter. Specielt om sommeren er det vigtigt, at killingerne får væske nok og da katte generelt er dårlige til at drikke nok, er det en ekstra sikkerhed for, at killingerne og moderen får det væske de har brug for.

Efterhånden vil killingerne spise mere og mere tørkost, det er sjældent at en killing ikke starter på det af sig selv, og til sidst er de kørt helt over på tørkosten og får bare lidt vådkost som en ekstra snack en gang om dagen. Når killingerne rejser hjemmefra 12 uger gamle, er de vant til kun at spise tørkost, og da det er nemmere for de nye ejere, er det noget vi virkelig prøver at gennemføre med hvert kuld.

Når killingerne begynder at komme ud af kassen, begynder de som regel også at inspicerer deres omgivelser, en af disse er kattebakken. Vi plejer at sætte en eller to killingebakker ned i det indelukke hvor killingerne og deres mor går, og fjerne den store kattebakke som har stået der indtil da, da den har for høje kanter til at killingerne kan forcere dem. Som regel spiser killingerne kattegruset og det er HELT normalt! I naturen kan de finde på at spise jord og det er for at få gang i deres tarmsystem, så det kan gå fra mælk over til fast føde uden de store problemer. Tarmfloraen skal jo være anderledes opbygget, når den skal forarbejde fast føde i forhold til mælk. Det er også en af grundene til at vi bruge det grus der har normal størrelse, da det grus der hedder "kompakt" grus, kan virke ligesom cement nede i killingens tarm og i værste fald slå dem ihjel:-( Det er desværre set, for en del år siden, og derfor bruger vi kun det grus der har normal størrelse. Killingerne spiser som regel kun gruset den første uges tid, men de kan sagtens fortsætte i længere tid og det skal man ikke gøre noget ved. Medmindre de spiser så meget, at de ikke har plads til mad, så skal man gribe ind, men det har vi endnu aldrig været ud for.

En grund mere til at beholde killingerne i indelukket til de er 5 - 6 uger gammel er, at de så lærer at gå på toilettet, helt uden problemer. Når de bliver ca. 6 uger gamle, flytter vi dem over i den nye kravlegård som er vist herunder og nedlægger indelukket. Tricket er IKKE at give killingerne FOR meget plads før de mestre kunsten at gå på toilettet. Når de kan forcere kanten på kravlegården nedlægger vi den og de har nu adgang til hele stuen og køkkenet.

Hvis vi har killinger der er født med for stor aldersforskel, kan vi putte de ældste killinger over i den nye kravlegård selvom de måske ikke helt har alderen til at være der.

Det vigtigste er, at man finder den løsning der passer bedst ind i ens eget hjem og den måde man vil lade killingerne vokse op. Og så ER det en stor fordel, at det er nemt at gøre rent:-)

Når først killingerne har adgang til stuen, er der faktisk ingen begrænsninger for hvad de må eller ikke må. De prøver hele tiden grænser af og ALT skal undersøges. Jeg kan stadigvæk huske at en killingekøber skrev til mig, fordi hun til sin store forbavselse så HENDES killing i toppen af et af vores klatrestativer på min hjemmeside, dagen efter, at hun havde købt et "begynder" klatrestativ til killingen der var ca. halvt så højt. Norske Skovkatte kan godt lidt og klatre og jeg opfordrede hende til at tage ned i dyrehandlen og bytte det til et højere, helst et der gik op til loftet:-)

Vi har Schæfere og de møder killingerne inden de kommer ud af indelukket, men kun når vi er til stede, da en hund ER et rovdyr og hvis den ud af øjenkrogen ser en bevægelse, f. eks. en flue der flyver forbi, så kan de snappe ud efter killingerne, ligesom de gør efter fluerne. Vi har aldrig haft de store problemer med, at hundene var sammen med killingerne, men vi har også altid fulgt den samme regel om, at de IKKE må være alene når de er helt små. Og selv når killingerne bliver en 10 - 11 uger gamle, er hundene kun alene med killingerne i meget kort tid. Eller hvis vi står i køkkenet og laver mad kan de også være alene med killingerne, da vi har fint udsyn over hele stuen fra køkkenet. Normalt lader hunkattene hundene vide, at de OGSÅ holder et vagtsomt øje med dem og en del af vores hunkatte styrer hundene totalt når de har killinger, ja rent faktisk er hundene diretke bange for nogle af hunkattene når de har killinger, men lige så snart killingerne er flyttet bliver de helt afslappede omkring hundene igen.

Selvom vi ikke selv har børn har det aldrig været et problem, at dem der har købt killinger af os havde børn, som flg. billeder til fulde illustrerer:

I det hele taget lægger vi vægt på, at killingerne bliver udsat for "så meget som muligt", fordi vi mener, at det styrker dem i deres udvikling og gøre dem til nogle stærke individer, som vil kunne klare det meste. Vi støvsuger lige så meget når vi har killinger som normalt. Vi har en elektrisk kaffemølle som vi kværner kaffebønner på, uanset om der er killinger eller ej. Fjernsynet kører selvfølgelig også. Det eneste vi ikke har er en ringeklokke, så nogle af vores killinger bliver lidt forskrækkede når de høre sådan en i deres nye hjem:-)

Selvom vi har løbegårde hvor vores voksne katte kommer ud om dagen, så kommer killingerne aldrig derud. Dels er det synd at lade dem komme ud hvis de skal bo i en lejlighed i deres nye hjem, dels synes vi, at de skal være vaccineret inden de stifter bekendtskab med "naturen" og da de først bliver vaccineret når de er 11 uger gamle, så når de ikke at komme i løbegård inden de flytter hjemmefra. Vi har haft killinger som er blevet lidt længere end til de var 12 uger gamle, og dem har vi holdt inden døre indtil de er flyttet i deres nye hjem. Nogle gange har vi taget killinger, der er blevet lidt længere, og sat dem ud i en af løbegårdene, for at få taget nogle bedre billeder, da en skovkat gør sig bedst på billeder taget udenfor. Killinger som skal blive hos os selv, kommer gerne ud i en af løbegårdene med deres mor, når de er blevet vaccineret anden gang. Og lidt efter lidt bliver de lukket sammen med flere og flere katte, indtil de har mødt dem alle sammen. De møder også kaninerne første gang de er i løbegård, og det er som regel killingen der bliver skræmt, ikke kaninen:-)

Kaninerne lever kun udenfor i løbegårdene, hvor de har adgang til deres egne huse, som kattene som regel også godt kan lidt og ligge i:-) Nogle af dem er intelligente nok til at finde ud af hvordan kattelemmen virker og det giver dem derfor også adgang til kattehusene:-)

Og så kommer der lige lidt sjove billeder til sidst af nogle af vores pragtfulde killinger:-)