Der er rigtige mange ting som man "skal" være opmærksom på, samtidig med, at der er rigtig mange ting man "kan" være opmærksom på. Da det vil variere fra den enkelte opdrætter HVAD han/hun synes er "vigtigt", har jeg prøvet, at lave min egen lille guide.

1. Du skal være klar over, at det er en hobby og hobbier koster PENGE, ENDOG MANGE PENGE!

2. Det er ikke altid du kan få solgt dine killinger når de er 12 uger gamle, så der skal være plads til, at en killing, eller flere, bliver "hængende", for kortere eller længere tid. Nogle gange bliver den hele livet, OGSÅ killinger/katte du måske ikke havde regnet med skulle blive i dit opdræt.

3. Du skal være klar over, at nogen gange kommer killingekøbere tilbage med deres killing. Disse killinger skal du også have plads til, i en kortere eller længere periode.

4. Udover de planlagte dyrlægebesøg kommer dem der IKKE var planlagt. F. eks. kejsersnit lørdag nat (pris ca. 4000 kr), moderen til dit kuld får en underlivsbetændels et par dage efter kuldet er født (pris ca. 1000 - 2000 kr), en af kattene får et bid/sår som skal behandles af dyrlægen (pris ca. 1000 kr), en killing får det pludselig dårligt m. diarre, opkastninger, etc., gerne lørdag aften og dyrlægen vil gerne se killingen inden han/hun ordinere medicin (pris ca. 2000 kr)

Og sådan kunne jeg blive ved. Alt sammen noget man skal være klar over INDEN man kaster sig ud i at opdrætte, fordi der SKAL OGSÅ være penge til de uforudset ting!

Hvis du stadigvæk gerne vil være opdrætter skal du bruge noget tid på, at finde den race og type du gerne vil opdrætte. Inden for f. eks. skovkatte findes der faktisk en stor variation af hvordan kattene ser ud samt deres temperament. Det er fordi der er lige så mange tolkninger af standarden som der er opdrættere:-) For at se de forskellige racer kan det være en god ide, at tage rundt på nogle udstillinger. Der kan du dels se mange forskellige racer, samt de typer som er repræsenteret, dels se hvordan temperamentet er på de katte som du falder for. Selvom 99 % af kattens liv tilbringes hjemme er det meget rart, at få en fornemmelse af hvordan den vil tage en udstilling. For kan katten klare en udstilling, ja så kan den klare hvad som helst:-)

Når du har fundet den race og type du vil opdrætte er det en rigtig god ide, at besøge 3 - 4 opdrættere, fordi opdrættere lægger vægt på forskellige ting, såsom type, sundhed og opdræt i dens helhed. Desuden har 3 - 4 opdrættere formentlig forskellige indgangsvinkler, medmindre de arbejder tæt sammen. Der hvor du køber din kat skal du jo gerne kunne hente råd og vejledning. Dette gælder både hvad angår kattens trivsel, fodring, sygdom, udstilling, pelspleje eller bare kunne snakke almindelig "hygge-katte-snak", samt snakke fornuftigt med opdrætteren om tingene. Så det er vigtigt, at I går godt i spænd sammen.

Opdrætteren skal også være parat til, at være ærlig omkring den race og de katte som han/hun arbejder med. Det er vigtigt, at du som killingekøber får alle informationer stillet til rådighed vedrørende din kat.

Personligt mener jeg, at folk som ønsker, at starte op med at købe deres første avls- eller udstillingskat, helst bør købe af erfarne opdrættere. Grunden er, at en erfaren opdrætter bedre kan vejlede omkring temperament, evt. kendte sygdomme indenfor racen, generel sundhed, type, farver, mønster og udstillingskvalitet. En erfaren opdrætter har haft flere kuld killinger igennem hænderne og har derfor (forhåbentlig!) et større indblik i, hvad deres avlskatte giver videre og hvordan udviklingen af killingerne bliver. En ny opdrætter har måske kun haft et enkelt eller to kuld bag sig og har slet ikke samme erfaring og racekendskab, som en erfaren opdrætter har. Selvfølgelig "kan" der være opdrættere, der har været med i lang tid, som enten ikke har fulgt med i hvad der sker i racen/indenfor sundhed/sygdom, eller som simpelthen ikke har gået op i det. Og dem skal man så vidt muligt undgå hvis man kan, for de er ikke bedre til at vejlede end en "ny" opdrætter er.

Når du skal købe din første avlskat er det en god ide, at starte med en hunkat. For din egen skyld bør du deltage på et par udstillinger med hende, dels for at få dommernes vurdering af hendes kvaliteter, hvilke gode kvaliteter og mindre gode kvaliteter hun har, dels kan du sammenligne hende med de andre hunkillinger der er på udstillingen. Det vil med tiden give dig et billede af hvad din hunkat indeholder og hvad du skal søge hos den hankat hun skal parres med, når hun bliver gammel nok. På et tidspunkt har du formentlig fået ind på rygsøjlen hvad DU kan lide og hvordan DU synes, at en skovkat skal se ud, men indtil da er det en god ide, at prøve at have et par rettesnore. Det kan være fristende, at sætte hende sammen med den mest "vindende" hankat men det er altså ikke altid den mest vindende hankat også er den bedste, at bruge på din hunkat. F. eks. hvis hendes hage godt kunne være stærkere og ørerne lidt større, så nytter det jo ikke noget, at parre med en hankat med samme "fejl". Det kan nemlig forstærke disse "fejl" i næste generation.

Så er der spørgsmålet om hvad alder hun skal have for at hun kan få killinger. Katte kan i princippet få killinger den første gang de går i løbetid, men ligesom med mennesker er det ikke sikkert, at katten psykisk er parat til det, selvom den fysisk er parat. Derudover kan det være, at der er forskellige tests/skanninger/undersøgelser, som dels opdrætteren af din hunkat har sat som krav, at hun skal gennemgå, inden hun kan gå i avlen, dels som FIFe/Felis Danica har sat. Endelig kan der være en racespecifik-defekt som det er ønskeligt, at du får testet for, INDEN hunkatte går ud i avlen. Der er jo ingen grund til evt. at lave killinger med medfødte defekter.

I vores opdræt har vi f. eks. valgt, at teste alle vores avlskatte for følgende: HD, HCM, PKD & PL. Og vi køber kun nye avlskatte ind hvor forældrene min. er skannet for HCM. Vi udlåner også kun vores hankatte til hunkatte der min. er skannet for HCM og PKD. Hvis vi gerne vil låne en hankat til en eller flere af vores hunner, skal den også være min. skannet for HCM. Grunden til, at vi ikke "kræver" at katte vi køber, låner eller låner ud til, er testet for alle de ting vi selv tester for, kan synes at være en selvmodsigelse. Hvorfor teste hvis man ikke "kræver" det samme af de samarbejds-partnere vi har? Grunden er den simple, at det først var i sommeren 2004, at vi hørte at HCM kunne være i skovkatten. Og selvom der har været enkelte PKD-tilfælde indenfor skovkattene, så er det i så små mængder, at selvom VI tester for det, er det ikke et krav. Da det også kun er meget få katte der er diagnosticeret med HD eller PL, er det heller ikke noget vi kræver. Kun kravet om HCM vil vi IKKE frafalde. Fordi vi siden sommeren 2004 har set en klar tendens til, at det ER et problem i skovkatten samt, at problemet vil stige hvis opdrætterne ikke gør noget ved det.

Da vi har valgt, at teste for ovennævnte 4 ting, har vi også valgt, at de katte som vi vil bruge i avlen skal være min. 1 år gamle, fordi ellers har testene ingen værdi. Vi har nu valgt, at sætte alderen lidt højere, så hunkatte er enten 1 ½ når de bliver parret eller får deres første kuld killinger. Hankattene er min. 1 ½ år inden vi bruger dem i avlen. Vi har desuden valgt, at følge de retningslinier og anbefalinger som PawPeds har udstukket i deres helbredsprogrammer.

Som "ny" opdrætter er det vigtigt, at du selv finder ud af hvad du kan/ikke kan acceptere i dit opdræt. Det er vigtigt, at du finder ud af om du er opdrætter først og derefter udstiller, eller om du vil opdrætte for at udstille. De fleste vil sige "hvad er forskellen?", men der er faktisk en ret stor forskel. Ikke alle avlskatte er udstillingskatte og ikke alle udstillingskatte er avlskatte, selvom man umiddelbart skulle tro det, ihvertfald når man ser på hvilke katte (eller linier) der bliver brugt "meget" i avlen.

Når du har fundet ud af hvad der er vigtigst for dig, så skal du finde ud af hvilke "fejl" du vil acceptere i dit opdræt. Der er nogle fejl som umiddelbart vil diskvalificere katten til, at blive brugt i avl, men, igen, er det op til DIG som opdrætter, at finde ud af hvor din grænse ligger henne. Potentielt i ALLE katte kan der ligge kimen til den ene eller den anden defekt. F. eks. hvis katten skal udstilles så har FIFe defineret halefejl som en så stor fejl, at katten IKKE vil kunne få certifikater på udstillinger. Dette gælder dog kun fertile katte, så kastrater kan god udstilles og få deres certifikater, selvom de har halefejl. Katte med navlebrok kan slet ikke få lov at komme ind på udstillinger og det samme gør sig gældende for døve, hvide katte. Dog er det vigtigt at huske, at katte med halefejl godt må anvendes i avl, hvorimod katte med navlebrok eller døve, hvide katte IKKE må anvendes i avl. Hankatte der bruges i avl skal i øvrigt have dyrlægens ord for, at hans testikler er placeret korrekt i pungen. Er de ikke det, kan du IKKE bruge ham til avl.