S*ISLANDIA I. T. INO

17.12.05 19.02.06

Jeg købte Ino fordi jeg blev forelsket i hende. Jeg syntes, at hun var en perfekt skovkat "en miniature". Hun var 8 måneder gammel og jeg håbede, at hun ville blive større med tiden. Det blev hun ikke.

Da Ino flyttede hjem til mig, var hun meget sky. P. g. a. personlige årsager, havde hendes opdrætter ikke rigtig haft tid, til det kuld hun kom fra, og det kunne mærkes. Efterhånden blev Ino rimelig håndterlig, men hun blev aldrig en kat der løb gæsterne i møde. Ino fik 2 kuld killinger, inden hun blev steriliseret.

Hun var utrolig hengiven overfor min huskat, Rasmus, og man kunne næsten altid finde dem puttet godt ind til hinanden, på et varmt sted.

Efter at Rasmus døde, blev hun meget mere kontaktsøgende og ville helst være i nærheden af mig hele tiden. Hun var også begyndt at være lidt *mor-agtig* overfor de andre katte.

Den sidste måneds tid vi havde sammen med Ino, bemærkede vi, at hun helst søgte væk fra både os og de andre katte. Hun ville helst ligge inde bag et eller andet og gemme sig, men kom dog frem for at spise, drikke og gå på toilettet, inden hun "forsvandt" igen. D. 15 Juni kunnne jeg (Carli) ikke forstå hvorfor hun ikke kom frem "som hun plejede", og jeg gik hen til "hendes sted" hvor hun lå lige så fredeligt og var død:-(

Ino, du var en stille kat, der ikke gjorde meget væsen af dig, men du var elsket for din helt specielle måde at være på, og du vil blive savnet.