IC DK Tilia Nova´s Ingjalf

19.06.03 HCM, PKD & PL: Normal d. 03.10.04 HD: Højre hofte Normal, Venstre hofte Grad 1 d. 03.10.04

Tilia Nova`s Ingjalf (Guføret) er en muskuløs hankat på 8 kg. Oprindeligt var han solgt som kælekat, men køberne sprang fra, og jeg var allerede solgt da jeg så ham, så han flyttede sammen med sin søster, IP Tilia Nova`s Idun, hjem til mig.

Guføret er simpelthen en drøm at udstille. Han er fuldstændig ligeglad med alt og alle. Den kat er født doven, undtagen hvis der er optræk til lidt sjov med damerne, så kan han pludselig godt vågne op. Hans yndlingsbeskæftigelse er, at henslænge sig alle mulige steder i alle mulige (og umulige) stillinger, men mest af alt elsker han at ligge i arm og blive kælet og puslet om.

Da Ingjalf stadig har en del at tilføje racen, har jeg indvilligt i, at han kan flytter til England, for en kort periode. Han vil bo hos min meget gode veninde, Mary-Rose Douglas, opdrætsnavn Vieuxtemps, hvor han vil parre nogle af hendes hunkatte samt nogle hunkatte fra andre opdrættere. Der vil komme mere om dette senere, da det tager en del tid før han er klar til at rejse til England, under de regler som englænderne kalder "pet passport".

Det er nu besluttet at Ingjalf skal til England 1 Maj 2003. Han skal desuden udstilles mens han er i England, men det er endnu uvist hvor mange gange. Det er planen at han skal hjem igen til Maj 2004.

Ingjalf har nu været i England i over en måned og han trives selvfølgelig godt derovre. Han er blevet rigtig gode venner med Kistrand, en 10 år gammel hankastrat, som han tilbringer tiden med, indtil damerne kommer til parring:-) Derudover har han selvfølgelig Rosie og Bobs fulde opmærksomhed, da de har valgt at han skal bo i deres stue, mens han er i England. Desuden har han råderet over en løbegård, når han har lyst til at være udenfor. Jeg har fået billeder samt regelmæssig rapport fra Rosie om hvordan han trives.

I sommeren 2004 gennemgik Ingjalf en mindre øjenoperation, den samme som Leo var igennem. Efter Ingjalf var kommet sig oven på operationen kom han hjem i September 2004. Han er faldet godt til igen.

Det var meningen, at Ingjalf skulle lave et par kuld hos os inden han skulle kastreres og han nåede da også at lave 2 kuld.
Han skulle parre yderligere 2 katte, Arista & Adrina, men over sommeren 2005 begyndte han pludselig at tabe sig, ligeså
stille og roligt.

02.02.06

Det er med stor sorg i hjertet, at jeg skal fortælle om Ingjalfs sidste tid her hos os:-(

I sommeren 2005 begyndte han at tabe sig en del og selvom han var hos dyrlægen mange gange, kunne de ikke finde noget galt med ham. Han blev undersøgt af dyrlægen, flere gange, blodprøver blev taget, uden resultat.

Ingjalf havde et stærkt hjerte og en jernvilje til at overleve, hvilket gjorde hans sidste uger til et helvede for mig at være vidne til. Han blev ved med at tabe sig og til sidst var det næsten uudholdeligt at kigge på:-( Imens han tabte sig fortsatte han med at spise, drikke, sove, lege, ja gøre alle de normale ting. På intet tidspunkt gik han fra maden eller var anderledes end han plejede at være, bortset fra, at han stadigvæk tabte sig. Han blev ved med at spinde og bede om at blive kælet med, selv da han tog sit sidste åndedrag:-(

Den sidste nat Ingjalf var i live, lå han helt op ad mig i min seng, og en gang imellem rejste han sig for at spise lidt af den mad jeg havde stillet på mit toiletbord ved siden af sengen. Han var efterhånden så svag, at han ikke længere havde kræfter til at gå på kattebakken, men jeg ville have ham ved siden af mig i sengen. Jeg blev vækket hver gang han rejste sig for at spise og drikke, men når han var færdig, lagde han sig ved siden af mig i seng og spandt.

Fredag d. 18. September besluttede jeg at ringe til dyrlægen for aller sidste gang...... Ingjalf var begyndt at udstøde småskrige, det kan katte gøre når deres liv er ved at være slut og det er en forfærdelig lyd:-( På det tidspunkt blev jeg klar over, at jeg burde have ringet til dyrlægen tidligere!

Dyrlægen ankom, undersøgte Ingjalf og fortalte mig, at det var tid til at sige farvel.....

Jeg holdt ham tæt ind til mig og mens jeg strøg ham over kroppen igen og igen, fortalte jeg ham hvor meget han betød for mig og hvor meget jeg elskede ham. Jeg fortalte ham også hvor meget jeg ville savne ham og imens spandt han i mine arme, og gav mig den ubetingede kærlighed som han altid har givet mig.

De sidste 5 uger af hans liv, var han omgivet af killinger og han gav dem, som altid, uendelig meget kærlighed og omsorg, som han altid har givet alle killinger i vores hjem. Jeg tror, at al den opmærksomhed han fik fra vores killinger, gav hans liv mere kvalitet og gjorde dels hans sidste uger bedre, dels fik ham til at kæmpe endnu hårdere for at blive hos os alle sammen.

Hele hans liv har han altid givet alt til alle der kom og besøgte os, uanset om det var fremmede, katte (specielt hunkatte:-) eller killinger. Han gav altid sig selv fuldt ud og jeg tvivler på, at der nogen sinde vil være en kat der kan få en lige så speciel plads i mit hjerte, som Ingjalf havde, for selvom jeg elsker alle vores katte, så er der altid dem der "skiller sig ud" og som har en speciel plads i hjertet.... sådan er det i hvertfald for mig..... De specielle katte som altid vil blive husket og have deres egen plads i mit hjerte, katte som ikke er her mere, er Fie, Galadriel og Ingjalf... Heldigvis har jeg Vinja (hans datter) hos mig, hun er rent faktisk en efterkommer af dem alle 3 og når jeg kigger på hende, David, Fighter, Frigg, Fjölner og Fjörgyn, og jeg ved i mit hjerte, at de bærer generne fra de 3 videre, som forhåbentlig vil give os mange, flere, smukke, stærke killinger, som vil gøre en forskel for deres ejere, den samme forskel som Ingjalf har gjort for mig, og vil give andre den samme kærlig og glæde som han har givet mig, så føler jeg mig trøstet.

Ingjalf var og ER en speciel kat og jeg kan næsten ikke fortælle hvor forfærdelig den sommer var for mig, mens jeg så hvordan han langsomt blev svagerer og svagere for øjnene af mig..... mens jeg vidste, at jeg intet kunne gøre for at han kunne få det bedre og overleve hvad end det var der trak ham længere væk fra mig:-(

Ingjalf blev efterfølgende undersøgt af en patolog, for at vi kunne få fastslået hvorfor han blev dårligere og dårligere uden at dyrlægerne kunne finde årsagen der til. Patologen kunne konkludere, at han ikke havde cancer, Feline Leuchemia, FIP eller FIV og der ud over kunne han heller ikke finde tegn på, at det var noget smitsomt eller genetisk der var galt med ham. Han fandt, at der ikke var noget galt med ham fysisk, bortset fra, at hans lever var 3 gange så stor som normalt for en kat på hans størrelse. Det forklarer hvorfor han var blevet ved med at tabe sig hele sommeren, hans lever spiste alt i hans krop og alt det føde han indtog:-( Han vejede kun halvdelen af hans normal vægt da han blev aflivet. Da han i begyndelsen tabte sig, virkede det ikke som om det var så meget han tabte sig.... men da han var død og lå på bordet, så han så utrolig lille ud og vi vejede ham for sidste gang.... han vejede lige under 5 kg... Den afsluttende konklussion fra patologen er, at der "ikke" er nogen konklussion. Af en eller anden grund begyndt Ingjalfs lever at vokse, og da den voksede og spiste alt der enten blev spist af Ingjalf eller allerede var inde i ham, det er grunden til, at han tabte sig mere og mere og til sidst ikke havde noget tilbage at kæmpe imod med:-(

Jeg vil savne dig for evigt Guf......