Historien om Loddenhøj`s Fighter

7 uger gammel

Ingjalf blev far Mandag nat, men det forløb ikke helt udramatisk! Moderen (Blanka) startede med at få veer Mandag, men da havde hun kun været gravid i 58 dage! Hun er en 8 år gammel dame, der ikke tidligere har haft problemer under graviditeten eller med fødslen.

Hendes ejere tog på KVL omkring kl 23 Mandag aften. Hun reagerede ikke på noget, var sløv og apatisk og mad og drikke var heller ikke interessant. Der blev taget en blodprøve og dyrlægen lyttede på hendes hjertelyd og fik så pludselig meget travlt! Det viste sig, at hun havde en akut kalk mangel og det havde belastet hendes hjerte, i en sådan grad, at det var blevet farligt for hende. Hun fik kalk og de prøvede at stabilisere hende på alle mulige måder. Der blev desuden foretaget en skanning af killingerne, for at se om de havde en fornuftig størrelse, så de ville kunne overleve, hvis de blev taget ved kejsersnit og selvom hun kun havde gået 58 dage, så så størrelserne fornuftige ud.

Et nød kejsersnit blev foretaget, efter at Blanka var blevet stabiliseret, og 4 sprællevende killinger kom ud. De vejede mellem 101 - 117 gram, hvilket må siges at være pænt, SPECIELT når man tænker på at de er født mindst 5 dage for tidligt.

Blanka blev på hospitalet og blev hentet senere Tirsdag morgen, men et par timer før havde ejerne hentet killingerne, fordi hun slet ikke var i stand til at tage sig af sine killinger.

Om morgenen da dyrlægerne checked Blanka, var hendes værdier så gpde at alle var forbavsede, så hun blev sendt hjem til sine ejeres gode og kærlige pleje. Killingerne var i mellemtiden blevet placeret på en varmepude og blev fodret på skift.

Jeg kom til København, Tirsdag aften, for at se dem og på dette tidspunkt, var det klart at Blanka overhovedet ikke ville have noget med sine killinger at gøre. Jan & Jane havde allerede prøvet at skaffe en amme til dem, men der var desværre ikke nogen til rådighed. Men min Quota havde jo "kun" 2 killinger, der var 2 uger & 3 dage gamle, og det var da bedre end ingenting, så jeg tog dem med hjem til mig. Som det tydeligt fremgår af billedet, så har BÅDE Quota og hendes killinger accepteret disse nye, mindre, brødre og søster i deres liv.

Quota har ikke noget mælk til dem, endnu, men jeg håber at hun vil have det snart. Killingerne er meget levende og virker som om de gerne vil kæmpe for at overleve, så jeg må jo bare i gang med at give dem supplement:-) De får KMR-mælk hver 3dje time og 3 af dem spiser mellem 3-5 ml hver gang. Den killing der har mest farve, spiser mellem 5-7 ml hver gang:-) Der er 2 sort/hvide drenge, en der ligner en bicolor, med 50 procent sort og 50 procent hvid, og en der ligner en harlekin, ovenikøbet med 4 sorte pletter på ryggen:-) Desuden er der en sortmakreltabby/hvid van dreng og en sort/hvid pige der er "malet" ligesom ham:-) De har alle sammen helt lige profiler, meget pæne hager, lange kroppe og de ser også temmelig kraftige ud.

Den sortmakreltabby/hvide han blev svagere igennem Torsdagen, så jeg tog ham til dyrlægen om Fredagen. Han havde udviklet lungebetændelse og fordi han var så svag som han var, blev han aflivet:-( Det er desværre meget almindeligt, at så unge killinger får lungebetændelse, når de håndfodres. Om Lørdagen døde en af de sort/hvide drenge desvære også af lungebetændelse og senere den dag døde pige også, af hvad ved vi desværre ikke:-(

Heldigvis er der da også gode nyheder! En af killingerne er stadig i live, en sort/hvid dreng, der vejer 170 gram i dag. At være en uge gammel og så ikke veje mere, synes måske ikke af så meget, men at han overhovedet er kommet så langt er simpelthen imponerende! Vi håber selvfølgelig på, at få ham igennem den svære periode, uanset oddsene!

Jeg må indrømme, at det tager langt mere tid end jeg havde regnet med, da jeg startede på det her "projekt". Jeg sætter virkelig pris på at Jan & Jane, Blanka`s ejere, også kommer og hjælper til, fordi det er et 24/7 job! Jeg er også meget taknemmelig for, at ingen af mine hunkatte nogensinde har behøvet et sådan engagement fra min side, når de havde killinger, men at det hele er forløbet "problemfrit" og at de "bare" har taget sig af deres killinger til UG med kryds og slange. Sikke et utrolig fantastisk stykke arbejde de dog gør!

Torsdag d. 10 Oktober så jeg at den sidste killing spiste hos Quota, for første gang! Og jeg var jublende lykkelig! Han spiste godt og alt så fint ud.... lige indtil om Fredagen, hvor han begyndte at vise tegn på dårlig mave:-( Om Lørdagen fik vi dyrlægen til at indtelefonere flydende Synolox (antibiotika) på apoteket, det skulle han have 2 gange dagligt, med ca. 10 timers mellemrum. Dosseringen var 0.05 ml og det er jo ikke meget. Desuden skulle han også have Zoolac, det er et preparat der minder om kattens egen tarmflora. Vi tror, at det var fordi han pludselig fik mælk fra Quota, i stedet for KMR-mælken som vi hele tiden har givet ham, at han fik så dårlig mave, det skift kunne hans system bare slet ikke tage.

Onsdagen d. 16 var hans diarre stadig ikke under kontrol og jeg kontaktede en anden dyrlæge, da den først dyrlæge vi kontaktede, simpelthen boede for langt væk til at jeg kunne køre med så lille en killing til ham. Dyrlæge nr. 2 mente at killingen havde fået for lidt antibiotika! Ganske vidst var doseringen korrekt, i følge den tabel der var på synolox-æsken, men dyrlægen forklarede mig at man normal "overdossere" når man skal finde det rette kvantum til så lille en killing. Suk! HVIS bare dyrlæge nr. 1 havde vidst det!

Nå men på en igen, han fik så 0,1 ml i stedet for. Senere den dag så jeg at der kom blod ud af hans endetarm! Ganske vist var det frisk blod men alligevel! Først mente dyrlæge nr. 2 mente at han ikke kunne gøre mere for ham end jeg allerede var i gang med, men jeg pressede på og fik lov til at komme med ham. Dyrlægen syntes at han så fin ud, sagde lige ud at hvis han ikke troede at han ville klare den, ja så ville han have sagt fra, men han var jo fin og lækker, bortset fra det friske blod altså. Han fik en indsprøjtning med antibiotika, B-vitamin, da det ofte er det killinger mister når de har diarre, samt noget der ville gøre så tarmen ikke var så irriteret mere.

Og hurra det virkede!!!!!! Allerede om torsdagen tog han 10 gram på, næsten udelukkende via Quota`s mælk. Han får stadig zoolac og synolox 2 gange i døgnet, plus KMR-mælk, bare for at være på den sikre side.

I dag har han så haft lidt dårlig mave igen, men jeg mistænker at han haft "snabelen" i "de store" killingers madskål, for afføringen havde en mere "normal" konsistens i forhold til hvordan afføring fra mælk ser ud. Tiden vil vise om han er over det værste, men han har da spist torskerogn fra mine fingre i dag, med stor iver, så mon ikke det begynder at se lidt lysere ud?

Da han nu er blevet 3 uger gammel, har vi valgt at han godt kan få et navn:-) Jeg har hele tiden kaldt ham Fighter, så det bliver hans navn, Loddenhøj`s Fighter, meget passende synes jeg:-)

Fighter bliver stille og roligt ved med at tage på. Han er 5 uger & 2 dage gammel og vejer 510 gram, hvilket ikke er meget når man sammeligner ham med andre killinger på hans alder, men han er langsomt ved at blive større og stærkere, og det er det der tæller mest i øjeblikket. De andre killinger er også begyndt at slås mere med ham nu, fordi de kan mærke at han er ved at blive stærkere, og det har selvfølgelig også en hvis indflydelse på hans udvikling:-)

Og så blev han 7 uger gammel, pæn er han blev og fræk! Drøner rundt med kilingerne fra Ø-kuldet, så det bliver svært for ham når de nu snart skal flytte hjemmefra. Han vejer 700 gram og det er selvfølgglig lige i underkanten af hvad han "bør" veje. På den anden side, så er han en lækker killing at tage fat i og med det mener jeg at han føles lækker, både vægt-mæssigt og overhovedet ikke syelig eller noget, hvilket jeg måske godt kunne frygte, med hans forhistorie. Han har jo ikke noget særlig stærkt immunforsvar, da han jo ikke fik råmælk som nyfødt, men det ser nu ikke ud til at genere ham. Og så bliver han jo altså her hos mig! Jeg tror ikke at jeg kan skilles fra ham, dertil er vi simpelthen for tæt knyttet sammen. Og så betyder det faktisk mindre end lidt om han nogensinde bliver en avls- og udstillingskat, da han har et fast greb om mit hjerte:-)

I dag er Fighter 9 uger og 2 dage gammel og vejer 1025 gram. Og det er ikke så ringe endda for en killing med hans forhistorie.