HCM, PKD, HD & PL: Normal d. 03.10.04 |
NFO f (Sorttortie)
f. 02.02.98
d. 28.03.06
Duchesse (Sesse) er i familie med IC Tilia Nova´s Ingjalf, en af mine avlshanner. Jeg syntes, at Ingjalf er så god en repræsentant for racen, at jeg ville have en kat mere, med næsten de samme kvaliteter. Og det har jeg så fået.
Da Duchesse er en sorttortie, så kan det være svært at se hendes kvaliteter på et billede, men hun har en rigtig god NFO-type. Hun har den bedste hage, af alle mine katte, har en korrekt bygget trekant og ørerne er af medium størrelse, men sidder helt korrekt i trekanten. Hun er gennemgående en medium kat, men har efterhånden taget pænt på, efter 5 kuld vejer hun 4.3 kg, på dyrlægens vægt:-)
En del af hendes killinger er gået ud i avlen og har klaret sig pænt på udstillinger.
H2-kuldet var det sidste kuld killinger som Duchesse blev mor til. Hun var meget træt efter fødslen, selvom den ikke varede mere end 4 - 5 timer, men det har taget hende næste 4 dage, at *komme ovenpå* igen, og det vil vi ikke udsætte hende for en gang til. 2 af killingerne kæmpede for at overleve, men de klarede det desværre ikke:-( Canberra har ellers hjulpet til med både fødslen og diegivningen af killingerne.
I vinteren 2005 fik Duchesse meget dårlig tandkød og vi besluttede i samråd emd dyrlægen, at det ville være bedst, at få fjernet en del tænder i forbindelse med, at hun skulle neutraliseres. Der blev derfor udskrevet en kraftig antibiotika-kur til hende og så var det meningen, at hun skulle opereres når hun var stabiliseret. Desværre fik Duchesse det dårligere og dårligere og til sidst havde hun det så dårligt, at dyrlægen ikke mente, at der var mere vi kunne gøre for hende. I den sidste tid tabte hun sig en del, fordi hun ikke kunne spise p. g. a. det dårlige tandkød og da situationen til sidst blev for uholdbar, på trods af den intensive og stærke antibiotika-kur, anbefalede dyrlægen en aflivning:-( Vi troede at vi ville have Duchesse mange år endnu, men sådan skulle det desværre ikke gå. Den eneste trøst vi har er, at vi har 2 af hendes dejlige døtre hos os, samt hendes barnebarn, Oktavia, som udover hendes farve ligner sin farmor på utrolig mange måder! Vi har også beholdt Sweet, et andet barnebarn efter Duchesse.
Duchesse, du var og er elsket og du er stadigvæk dybt savnet.....
| P-kuld 28.09.99 | T-kuld 21.07.00 | X-kuld 19.05.01 | A2-kuld 18.01.03 | H2-kuld 24.12.04 |
| Stamtavle på Pawpeds | Killinger til salg | Udstillingsresultater | Oversigt |