GIC (N) David Austin av Boxerhaven

In English please


09.02.08, tak til Wieke for billederne:-)

15.03.08

HCM: Normal d. 02.10.05, 05.10.06, 11.07.07 & 15.01.08

PKD & PL: Normal d. 02.10.05

HD: Normal d. 02.10.05

Vægt d. 15.01.08 7,2 kg

NFO d 09 22 (Rødblotchedtabby/hvid)

f. 24.03.02
d. 23.09.08

Jeg har i lang tid ønsket, at få en killing efter Charles Austin av Boxerhaven, eller Trollet som han hedder til dagligt. Faktisk lige siden en af de opdrættere, som jeg respektere allermest, fortalte mig om den her "lækre" hankat, hun havde set på en udstilling i Norge.

Jeg bestilte en hankat, fra en parring som Trollet skulle være far til, men da den parring ikke blev til noget, valgte jeg at købe David, da jeg har haft et godt øje til ham længe. Han er jo, trods alt, barnebarn af Ingjalf og jeg tror, at han, med tiden, vil kunne løfte arven efter sin morfar.

Da David kom hjem til mig, blev jeg absolut ikke skuffet over ham, tværtimod! Sikke en kat! Temperamentet er i orden, størrelses-mæssig tegner han godt, lækre store øre og en fantastisk pelskvalitet har han også. Jo, ham er jeg mere end tilfreds med!

Han har haft det så godt, at han allerede tog omkring 800 gram på, den første måned, og vejede lidt over 4 kg, 6 måneder gammel. 6 ½ måned gammel vejede han 4.6 kg på dyrlægen`s vægt.

10. Januar 2002 fik jeg den glædelige meddelelse, at David blev nr. 4, på Norsk Skovkatterings liste, af alle de udstillede killinger/ungdyr i 2002! 13. Januar 2002 fik jeg den glædelige meddelelse, at David er blevet nr. 8, på Racekattens liste, af alle de udstillede killinger/ungdyr i 2002! Desværre havde jeg ikke fået stemplet på hans bedømmelse, at han blev BIS i Norge, og derfor tæller det resultat ikke. Ellers ville han også have været nr. 4 her. 14. Maj fik jeg den dejlige meddelelse, at David er nr. 9 på Felis Danicas liste, d. v. s. af de killinger/ungdyr der er blevet udstillet i 2002/2003!

David vejer 13 mdr. gammel 5.9 kg, hvilket må siges at være en rigtig pæn vægt:-)

David har været udlånt til andre opdrættere 2 gange. Første rejse gik til England, over til Mary-Rose som også havde lånt hans morfar, Ingjalf. Anden gang gik rejsen til Holland, hvor han boede hos Wieke indtil han havde fået parret 3 af hendes hunkatte:-)

15.01.08

Som led i KVLs HCM-projekt har alle vores katte været inde og få taget blod og er skannet for HCM. David er en af disse katte og han skal følges i projektet på KVL hvor han dels vil blive skannet efter det "normale" interval, som Pawpeds anbefaler og som, vi følger, og dels vil blive skannet/undersøgt når forskerne har brug for at se ham. De har valgt at bruge David som udgangspunkt for hvordan en normal kat ser ud.

23.09.08

David er død i dag:-( Vi havde lagt mærke til, at han havde tabt sig lidt på det sidste, men ikke mere end kattene normalt taber sig når det er sommer. Men for at være på den sikre side, valgte vi at lave en kontrol-vejning og vi vejede ham derfor med 14 dages mellemrum og blev chokerede over, at se et vægttab på ca. 400 gram. Det er bestemt ikke normalt og vi valgte derfor dels at bestille tid hos dyrlægen, dels at isolere ham i et rum fra de andre katte, så han fik ro og mad nok, hvis det f. eks. var stresrelateret og at han af den grund ikke spiste. Udover vægttabet var der ikke andet at se på ham og vi sagde godnat og nussede lidt med ham inden vi gik i seng. Næste morgen da Carli gik ind i rummet for at tage ham med til dyrlægen lå han og var død:-( Han blev obduceret af dyrlægen og den første diagnose lød på forgiftning. Det fandt vi meget usandsynligt og der blev derfor sendt prøver afsted til laboratoriet. Efter en nervepirrende ventetid viste det sig at vores dyrlæge havde haft ret i hans diagnose. David har formentlig fået fat i en mus eller rotte som har spist gift og det er det der har slået David ihjel. Det var dog ikke derfor han havde tabt sig, det fik vi aldrig et svar på, for dyrlægen forklarede, at det var et tilfælde, at han dels havde tabt sig og dels var blevet forgiftet. I løbet af sommeren 2008 har der været meget snak om, at der var mange rotter og mus, også i det område vi bor i og selvom vi ikke har været plaget af hverken mus eller rotter, sikkert p. g. a. kattene:-), er der mange der har fulgt vejledningen om, at lægge gift ud. Flere dyrlæger har fortalt os, efter vi så tragisk har mistet David, at de har set en del katte og hunde med forgiftningssymptomer og også en del der er døde efter at have spist forgiftet mus og rotter:-( Det er en sørgelig måde at miste et elsket kæledyr på og vi har savnet David lige siden:-(
 

Kuld i England Kuld i Holland
E2-kuld 04.06.04 K2-kuld 12.02.05 L2-kuld 17.07.05 O2-kuld 04.03.06 T2-kuld 09.06.06 W2-kuld 14.11.06
Stamtavle Killinger til salg Udstillingsresultater Tilbage til oversigt