Dana's fødsel

Næste morgen ringede Carli til dyrlægen da hun var kommet hjem fra arbejde og de blev enige om, at hvis Dana ikke fødte i løbet af dagen, mens Carli sov, så skulle vi komme med hende om eftermiddagen. Og eftersom der ikke kom killinger tog Carli til dyrlæge lørdag eftermiddag med Dana. Fra fødslen startede og indtil de kom til dyrlægen, havde Dana virket helt upåvirket af situationen, hun var hverken stresset, havde presseveer som så pludselig stoppede, eller viste anden tegn på, at tingene ikke var som de skulle. Og killingerne inde i hende levede i bedste velgående også, det kunne vi jo tydeligt mærke under hele forløbet. Dana havde fået "æggesnaps" under hele forløbet og samtlige 5 blev spist med velbehag, men der kom stadigvæk ingen killinger. Det eneste problem der havde været var, at den blå dreng som blev født om fredagen havde en meget stor ganespalte og han døde derfor i løbet af den første nat.

Vel ankommet hos dyrlægen blev Dana undersøgt og det blev besluttet, at give hende en kalk-indsprøjtning for at se om det kunne sætte fødslen i gang igen. 20 min. efter fik hun en sprøjte mere, men da der stadigvæk ikke rigtig skete noget, blev det besluttet, at hun skulle have et kejsersnit. Grunden til, at dyrlægen ikke ville give hende oxytoxin som er det hormon hunkatte (og mennesker) naturligt producere for at livmoderen skal trække sig sammen (og mælken løbe til) var, at når man giver det via indsprøjtning så virker det på livmoderen ligesom hvis man trykker al mayonnaisen ud af tuben på en gang, den trykkes helt flad. Og ligger der flere killinger i de 2 horn, som tilfældet var med Dana, så kan en oxytoxin-indsprøjtning betyde, at hornene brister og det er en utrolig farlig situation, både for moderen og killingerne - faktisk kan moderen dø hvis hornene brister. Og så vil det selvfølgelig også være en meget smertefuld oplevelse for hunkatten.

Dana fik lavet kejsersnit kl. ca. 17.00 og der kom 3 killinger, alle fine, store og levende. Det tog lidt tid at få gang i killingerne, men det var tydeligt, at vi ikke var kommet for sent til at de kunne reddes allesammen. De blev suget og slynget efter alle kunstens regler og snart pippede de lystigt. Vi lagde dem sammen med deres søster, som vi også havde taget med for ikke at gøre hverken Dana eller killingen unødigt urolig. Eftersom Dana ikke er en del af vores opdræt, valgte vi at få hende neutraliseret i forbindelse med kejsersnittet. Det var dels fordi hun jo ikke indgår som sådan i vores avlsarbejde, men også for at minimere udgifterne, da det er rigtig dyrt (7.500 kr.!), at få lavet et kejsersnit lørdag eftermiddag.

Danas tidliger ejer har ellers lige siden vi fik overdraget ejerskabet af Dana ment, at vi ville "score kassen" på Danas kuld, men opdræt af katte er en HOBBY og man tjener ikke noget på det, rent økonomisk, til gengæld TJENER man en hel masse i forhold til den forøgede LIVSKVALITET og KÆRLIGHED der er forbundet med at eje disse lækre katte:-) Og med et kejsersnit samt alle de andre udgifter vi har haft i forbindelse med at Dana har boet hos os, er der i hvertfald ikke skyggen af chancen for at vi tjener noget som helst, når vi kigger på det rent økonomiske altså:-) Til gengæld er det en glæde at se, at hendes killinger trives og vokser sig mega store, helt uden indblanding fra os. Dana er en kanon-mor og det er nok lidt synd for hende, at dette bliver hendes absolut sidste kuld, men når man så tænker på, at hun er blevet 6 år samme måned som hun fik dette kuld og at det måtte tages ved kejsersnit, så var beslutningen om, at neutralisere hende formentlig den rigtige. Når en hunkat en gang har fået et kejsersnit, specielt en hunkat som ikke længere er helt ung, så stiger risikoen for, at hun også næste gang skal have kejsersnit.

Efter dyrlægen havde lukke operationssåret, spurgte jeg ham om han havde set noget unormalt eller andet der kunne forklare hvorfor Dana behøvede et kejsersnit og dyrlægen sagde, at der ikke var nogen umiddelbar årsag til, at Dana ikke havde kunne føde selv.