Vi har altid haft den holdning, at vi IKKE vil sælge en kat "bare" fordi den bliver kastereret og ikke længere er "værdifuld" fordi den ikke længere kan bidrage til vores avlsarbejde. Derfor bliver vores pensionerede avlskatte, evt. som udstillingskat, indtil den dag de ikke er her mere.
En af grundende til, at alle mine vores går sammen er, at vi dels mener at katte er ligeså meget flokdyr som deres fjerne slægtninge løverne og dels at det er sundt for killingerne at omgås de voksne hankatte, når de er blever en 3-4 uger gamle, fordi vi kan se at de voksne hankatte er meget glade for/blide overfor killingerne. De er faktisk helt pjattede med at lege med killinger og kan få timer til at gå med det!
En anden grund er, at vi vil leve MED vores katte, da de jo først of fremmest er kæledyr og IKKE produktionsdyr, og derfor vil vi heller ikke have nogle af dem lukket væk i særlige aflukker, hvor de ikke har mulighed for at have (næsten) konstant kontakt med mennesker!
I December 2003 flyttede vi, Allan og Carli, i et lejet hus i Hårlev, på ca. 106 kvm, men i April 2005 var vi nød til at flytte i et andet lejet hus, da udlejerne i det andet hus selv skulle bruge det. Vi bor nu i udkanten af Ringsted, i et hus med 1ste sal på ca. 125 kvm. Vi har desuden fået mulighed for at lave 1 lille samt 4 store løbegårde, der tilsammen fylder næsten 400 kvm. Derudover vil der blive lavet en ekstra løbegård, mellem huset og løbegårdene, så der vil være fri adgang fra huset og ud i løbegårdene. Når vi er faldet mere på plads og har fået lavet de ting i og uden for huset der skal laves henover, vil der komme billeder her på siden:-)
Et par gange er vi blevet spurgt om hvorfor der kun er billeder af kattene udenfor og det er faktisk ikke noget vi har spekuleret over, før vi opdagede, at det fik folk som IKKE kendte os til at tro, at kattene KUN er udenfor, hvilket bestemt ikke er tilfældet. Nu forholder det sig bare således, at vi synes at kattene gør sig bedst når man tager billeder af dem udenfor og vi har aldrig overvejet, at det kunne få folk til at tro, at kattene bor udenfor. Vi tager selvfølgelig også billeder af kattene når de er indenfor, men det er ikke altid at de bliver særligt gode:-) Vi vil dog anstrenge os fremover for at lægge billeder ud af kattene hvor man kan se dem indenfor også, bare for at udrydde evt. misforståelser:-)
Da jeg, Carli, har udviklet en let allergi overfor katte, kan de ikke være i soveværelset om natten. Nyfødte killinger og deres mor er i et indelukke i stuen indtil de er ca. 3-4 uger gamle og som regel sover en af os de sidste par nætter inden fødslen, så hun ikke er alene om det:-) Derudover har vores katte adgang til det meste af huset, som indeholder entre, førstesal, stue og køkken.