GIC DK Arista Gyldenløve

In English please


Billede af GIC DK Arista Gyldenløve

15.03.08

21.02.09


 
HCM: Normal d. 03.10.04,  02.10.05, 02.11.06 & 27.04.08

PKD, HD & PL: Normal d. 03.10.04

Vægt d. 13.03.09 5,02 kg

Total indavls-coefficient: 2,50%

Pan's Polaris coefficient: 8,50%

 

NFO f 09 (Sorttortie/hvid)

f. 18.01.03
d. 16.06.09

Allerede da jeg planlagde parringen mellem A1-kuldet`s forældre, vidste jeg, at jeg VILLE beholde en killing selv, og helst en hunkilling, da jeg har rigeligt med hanner:-) Heldigvis kom der 2 hunkillinger og da kuldet var generelt meget pænt, så var det lidt svært, at beslutte, hvilken en af hunnerne jeg ville beholde for mig selv. Adrina blev dog hurtigt booket til en udenlandsk opdrætter, men da hun besluttede, at hun hellere ville købe en sort hankat, ja så begyndte jeg at overveje at beholde begge hunkatte selv. Og det er jeg så endt med at gøre:-)

Arista er en typisk fræk norsk skovkat, med hendes helt egne meninger om hvordan tingene skal være.... Hun er dog IKKE i tvivl om at det er mig der bestemmer og er en rigtig kælepotte! Som regel skal hun ligge på mit skød når jeg sidder ved computeren for at svare på mails, lave hjemmeside eller lektier:-) Hendes yndlings sted er at ligge med hovedet og ryggen i min ene hånd, mens resten af kroppen ligger på mit lår, men det er jo ikke særlig hensigstmæssigt da jeg bruger begge hænder når jeg arbejder med computeren, så vi har opnået et kompromis, så vi begge kan hygge os sammen:-)

Arista og resten af kuldet har været udstillet en del gange og deres samlede resultater kan ses her!

Planerne med Arista er ikke særlig mange, endnu, men jeg har gjort hende og hendes søster, Adrina, klar til Sverige og har allerede været på et par udstillinger derovre.

Da Arista blev skannet for HCM fik jeg dyrlægen til også at skanne hende, for at se om hun er gravid og det er hun! Så vi håber på, at de 4 killinger vi så til skanningen vil se dagens lys i starten af November:-)

Desværre fødte Arista killingerne 5 dage før 63. dagen:-( Arista har været parret et par gange i løbet af foråret/sommeren 2005 med Ingjalf, hvor hun ikke blev gravid. Da Ingjalf viste tegn på, at han var syg, satte vi hende sammen med David for, at se om han kunne få hende parret. Fordi hun havde været svær at få parret med Ingjalf, selvom vi i bagklogskabens lys kan se, at grunden MÅSKE var, at han allerede var syg og derfor ikke kunne parre hende, var vi ikke sikre på, om Arista VAR blevet gravid med David. Da Arista blev HCM skannet fik hun et mildt middel som fik hende til at sove og formentlig er det det middel der har haft en indvirkning på hendes killinger og de derfor er født for tidligt:-(

Arista tog sig selv af killingerne som en rigtig professionel og har haft masser af mælk i tiden derefter.

Arista vil blive parret med David når hun går i løbetid igen.

Arista og Davids smukke killinger er født! Arista har været en lige så god mor som hendes egen mor, Duchesse, altid var for hendes killinger. Hun er kærlig og overbærende, men ikke totalt beskyttende. I takt med, at killingerne har fået mere og mere plads at bevæge sig på, har hun mere og mere sluppet taget i de kære små. Det er dejligt at se, så godt moderrollen passer til Arista.

02.11.06

Som led i KVLs HCM-projekt har nogle af vores katte været inde og få taget blod og er skannet for HCM. Arista er en af disse katte. Hvornår hun skal skannes igen, ved vi ikke, da vi endnu ikke ved om hun skal følges i projektet på KVL eller om hun skal skannes efter det "normale" interval vi går efter. Mere info vil komme senere.

30.01.09

Vi har planer om at parre Arista med Ferris i 2009.

12.09.09

Efter lang tids venten fik vi endelig en obduktions-rapport på Arista, men vores skuffelse var og er stor, for der blev ikke fundet nogen dødsårsag:-( Da det var meget vigtigt for os, at få et brugbart svar, havde vi bedt KVL om at gøre alt for at finde årsagen til hvorfor Arista døde, men på trods af, at der er sendt prøver til diverse specialister, fandt man altså ikke grunden. At få et svar kunne have gjort smerten ved at mise Arista lidt mindre, men sådan skulle det altså ikke være:-(

Arista-baby vi ses igen, andet vil være helt utænkeligt....

O2-kuld 04.03.06 Å2-kuld 07.11.07
Stamtavle Killinger til salg Udstillingsresultater Tilbage til oversigt